Ruten

SøkortVi sejler af sted fra Svanemøllen i begyndelsen af juli 2018. Vi drømmer om palmesus og bountystrande under fjerne himmelstrøg, men som sejlere ved vi også, at ruteplanlægning er til for at blive lavet om. Vi kan aftale at stikke nordpå i morgen, men hvis der er modvind, så sejler vi nok mod syd i stedet. Eller vi kan sidde nok så klar og pakkede til afgang, men hvis DMI sender en kuling efter os, så bliver vi nok i havn, indtil vejret er bedre. Når det er sagt, har vi selvfølgelig en skitse til den rute og tidsplan, vi gerne vil følge, hvis vejrguder og søben tillader det.

Hvis sommeren for en gangs skyld byder på sommervejr, sejler vi nord om Sjælland, ind i Limfjorden og lægger os klar til at krydse Nordsøen fra Thyborøn. Målet er Skotland og Caledoniakanalen, gennem Skotland og derefter ned mellem Irland og Skotland til det sydlige England, hvor vi gør klar til at bide skeer med den frådende Biscay. Hvis sommeren, som de sidste par år, står på lavtryk og rå vind fra vest, kører vi med plan B og sejler sydpå, gennem Kielerkanalen og om muligt gennem kanalerne og den stående masterute til Amsterdam. Herfra er det den Engelske Kanal og enten det sydlige England eller Brest i Frankrig, hvorfra vi lægger os klar til Biscayen. Vi vil gerne over først i august, uanset hvilken plan vi ender med at følge.

Biscayen bliver den helt store test af besætningen og afgørende for vores videre færd. Har vi mod på mere eller mindre Atlanterhav efter den tur? Efter et forhåbentligt veloverstået kryds havner vi i A Coruna i det nordvestlige hjørne af Spanien. Herfra skulle der være fantastisk sejlads i Spanien og Portugal, så det stræk vil vi gerne bruge et par måneder på. Vi lister altså sydpå i løbet af september og oktober.

Måske bliver det herefter Marokko, måske Madeira. I hvert fald skal snuden på et tidspunkt vendes mod vest, så vi lander på Gran Canaria, når vi nærmer os november. Så bliver det tid til den store beslutning – skal vi over Atlanten eller ej? Vi håber og tror på, at vi skal over, og i så fald sejler vi mod syd fra Gran Canaria i en uges tid, indtil vi lander på Kap Verde. Alternativt må vi overvintre ved Gran Canaria og måske Marokko, sejle ind i Middelhavet eller en anden form for plan B.

Men vi kan bedst lidt af tænke på plan A. Fra Kap Verde er det stik mod vest i to-tre uger, til vi når Tobago, Brasilien eller noget andet land derovre. Det ligger ikke helt fast. Vi skal af sted i løbet af december, så vi kan tage hul på 2019 i Caribien. Så har vi vinteren og det tidlige forår derovre, indtil vi skal vende mod øst og hjem igen.

Omkring maj-juni sejler vi tilbage. En rute kunne være Bermuda, Azorerne og hjemad derfra, så vi kan være i Danmark til skolestart i august 2019.

Det er som sagt en løs plan, som helt sikkert bliver bøjet og justeret undervejs.