Lille Stribe er lige vågnet fra sin daglange lur for at snuppe en snack og en tur i sit elskede hamsterhjul. Stribe er nemlig en hamster, det pelsede kræ, der flyttede ind på båden i Lemvig, da Sofie fyldte år. Og hvor er det heldigt med sådan en hamster og et hamsterhjul, når man skal bruge en sjov indledning på turens sidste blogindlæg, der handler om at falde til i hverdagen igen. Vi har i hvert fald kørt nogle heftige runder i vores hjul.

Efter en fantastisk og meget rørende velkomst i Svanemøllehavnen overtog vi nøglerne til både hus og stationcar. Og så er det ellers gået stærkt med husgennemgang, maling af hele huset, værelsesrokade, besøg hos Borgerservice, Røverkøb, Ikea, genbrugsplads, fritter, klub, indskrivning på skole og en masse legeaftaler, klassefødselsdag, skolestart, indkøring til håndbold, havearbejde og indflytning.

Marie begyndte i den her uge på sit nye job hos Novo Nordisk, mens jeg går til samtaler og kaffedrikning hos forskellige bureauer i byen på jobjagt. Dertil kommer, at La Vie er til salg. Hun er tømt for vores udstyr, vasket og poleret med en masse dejlig bådkemi. Hun har vist ikke set bedre ud i de år, vi har haft hende. Hun bliver fremvist og prøvesejlet, for der er heldigvis fin interesse for det gode skib. Det er i øvrigt La Vie, der er den skæggede dame, som overskriften hentyder til. Selvom hun stråler og skinner over vandet, så har hun fået et imponerende grønt skæg under vandet. Det får lov at stå til næste uge, hvor hun skal på land og forkæles.

Vi skal heller ikke glemme at nævne, at vores gamle hønsegård er støvet af og klar til et nyt hold hønsier, der vist bliver leveret allerede i den her uge. Nu mangler vi bare lidt lamper, hylder og et par billeder, og så er huset helt i gear til at huse os endnu et årti.

Det føles allerede som om, at sejlturen er forsvundet langt bag os i disen. Vi glemmer nemt, at vi har været af sted, men mærker det på den måde, at vi savner børnene i løbet af dagen. Dem har vi været helt tæt på i et år, og nu har de igen deres egne liv i skole, fritter, klub og med legeaftaler, dans og håndbold. Vi mærker det også på tempoet i hverdagen, som allerede er vildt højt. I hvert fald i forhold til sejlerlivet. Derfor taler vi meget om, hvordan vi kan trække noget af vores tur ind i hverdagen. Hvordan vi gør det, ved vi ikke helt endnu, men vi vil forsøge at holde tempoet nede og reservere noget tid, hvor vi skal være sammen. Og så skal vi have gang i en form for erfa-gruppe med de andre langtursbåde, vi har fulgtes med. Vi har også en lille notesbog, hvor vi forsigtigt skriver noter til langtur 2. Om det bliver om 10 eller 20 år eller aldrig, ved vi ikke, men man kan jo altid drømme lidt.

Til sidst vil vi sige stor tak til alle jer, der har fulgt vores tur, sendt os af sted og taget godt i mod os igen. Det har været godt for humøret og moralen om bord med alle jeres dejlige kommentarer og likes.