Lige nu suser det godt i riggen her i Peterhead marina, hvortil vi ankom i morges med Vela og Leontina. Havmågerne skriger, og her lugter af fisk på den industrielle måde, ligesom Esbjerg før i tiden. Skotland har som nævnt været et herligt stop, men selvom vi tager ja-hatten på og virkelig forsøger, så er der ikke meget positivt at sige om denne vindblæste og meget brune by, der ligger lige ud til den berygtede Nordsø. Alle huse, bygninger, kirker, ja selv gravstenene er brune. Gaderne er underligt mennesketomme, og det hele virker slidt og forblæst. Der var dog en meget lækker og velassorteret Aldi, og det var fint at komme hertil efter en natsejlads fra Inverness. Dejligt at få et pitstop, indtage en ordenlig omgang bacon og æg og ellers sumpe rundt i båd, på marina og sågar i byen, da vi fik mobiliseret alle tre både til en travetur op og bese de brune gader.

Men pyt. Vores blikke er stift rettet mod gamle Danmark, for nu længes vi hjem. Rejsen er ved at være forbi, og vi vil hjem og holde 14 dages sejlerferie under velkendte himmelstrøg, mens vi lige så stille tøffer mod København og labber alle de hjemlige indtryk i os. Godt nok suser det ude fra Nordsøen lige nu, og tanken om de 330 sømil, der venter forude, er ikke just tillokkende. Men vi steger et læs Nordsø-frikadunser i morgen formiddag, slikskabet er fyldt op, og der skal noget stærk tobak i skipperpiben.

Vi følger vejret tæt, og det er i morgen, vi skal sejle for at ramme et godt vindue. Der kommer en ordentlig omgang vind og bølger fra Norge og ned mod Danmark i morgen og mandag. Tirsdag er den drevet over, og vejret roligt igen. Den Børge vil vi gerne undgå, så vi skal forsøge at sejle bag ved den. Men ikke for langt bagved, for så mister vi vinden helt, og det er ikke så sjovt, når det lige har blæst. Så kommer vi til at rulle i den døde sø – bølgerne, der er tilbage fra et overstået blæsevejr. Når der er vind i sejlene, er båden mere stabil, og der er mere fart i fregatten. Hvis vi har læst vejrmeldingerne rigtigt, skal vi sejle herfra i morgen sidst på eftermiddagen, og så får vi fin vind, en snert af de store bølger, men forhåbentligt ikke alt for meget. Og så kan vi parkere i Thyborøn sent tirsdag. Vi sejler af sted med Vela og Leontina.

Vi skal derfor runde Skotland af, men vi kan snart ikke finde på mere begejstret at sige. Turen gennem Caledonia-kanalen var også meget smuk og en stor oplevelse, da vi blev sluset over 30 meter op og ned igen gennem det skotske højland og i alt 29 sluser. Her er fantastisk, også selvom vi ikke så noget uhyre på Loch Ness udover de mange Nessie-bamser i souvenirbutikkerne, og vi kommer helt sikkert igen. Nu har vi også fået sluser nok i denne omgang, og det var helt ok at sejle ud af den sidste sluse i Inverness og tage fat på Nordsøen i går. På billedet er vi netop ved at sejle ud af den sidste port.