Langkølet, kortsnudet, træ, jern eller glasfiber? Hvilken båd er den bedste til langtur, hvad koster den, og hvor finder man den? Der findes et hav af forskellige både og lige så mange holdninger til, hvad man bør vælge. Her kan du læse, hvordan vi fandt vores.
”Hvilken båd skal vi vælge?” Det var det første store spørgsmål, vi stillede os selv, da vi besluttede at gøre drømmen om langturssejlads til virkelighed. Sejlererfaring havde vi nok af, men da vores erfaring var hentet fra svigerfars sejlbåd, en Nordisk Familiebåd på 28 fod, havde vi aldrig selv prøvet kræfter med livet som bådejer og ikke mindst bådkøber. Det har været en længere proces på et par år og med adskillige timer på Google som udgangspunkt.

Resultatet blev, at vi i 2015 købte en Beneteau First 38 fra 1983. Vi har nu haft to sæsoner til at sejle i båden herhjemme og lære den at kende før den store tur. Vi er meget glade for den og er ikke i tvivl om, at vi har gjort et rigtig godt køb. Det har været et par meget lærerige år, og her kommer nogle tips på baggrund af de erfaringer, vi gjorde undervejs.

Skriv en ønskeliste                                                                                                                       

Der findes uendeligt mange bådtyper i alle størrelser og prisklasser, så hvor begynder man? Vi begyndte med at skrive en ønskeliste. Vi ville gerne have velsejlende båd, og så skulle det være en solid båd. Der skulle også være god plads til en familie på fire, så vi skrev også ståhøjde, rummelighed og to agterkahytter på listen, så der kunne blive en separat kahyt til begge børn og en til de voksne. Endelig gik vi også efter en båd med noget af det udstyr, vi senere skulle bruge til rejsen. Motoren måtte også gerne være af nyere dato, for det er en vital ting på båden i forhold til økonomi, komfort og sikkerhed. Dækket skulle helst ikke være et gammelt og slidt teakdæk, der med tiden kunne true økonomien. Vores tid er presset som i alle andre fuldtidsarbejdende børnefamilier og derfor ikke til håndværkertilbud og gør-det-selv-projekter. Derfor gik vi også efter en båd i god stand. Til sidst skrev vi det magiske beløb, som vi kunne afsætte til bådkøbet, så der stadig var nogle penge at købe udstyr for og nogle at leve for undervejs på turen. Omkring 300-400.000 kr. satte vi af, og så var det ellers bare at spørge Google og herefter scanboat.com, yachtbasen.dk og yachtbroker.dk, som er de bådmarkeder, vi primært har brugt til søgningen.

Spørg eksperterne                                                                                                               

Sejlerne er et hjælpsomt folk, og vi har undervejs hentet uvurderlig hjælp fra en række forskellige Facebook-grupper. Foreningen til Langturssejladsens Fremme (FTLF) har en gruppe, Jorden rundt inden for 5 år, hedder en anden, mens den største gruppe, Tursejlads og sejlsport, med næsten 20.000 medlemmer er en guldgruppe af viden om alt fra valg af LED-pærer og slangeføring på toilettet, til rig, trim, service af motor og ikke mindst valg af båd. Her er spørgsmålene til valg af båd hyppige, og vi har fulgt de mange tråde tæt. Konklusionen er, at de gode råd er cirka lige så forskellige som de knap 20.000 medlemmer af gruppen. Derfor gik jeg en anden vej. Jeg var i den heldige situation, at jeg netop var begyndt at skrive artikler til Bådnyt. Det var for mig en fin anledning til at gå direkte til eksperterne på jagt efter viden, og så kunne det samtidig blive en artikel, som med stor sandsynlighed kunne interesse andre. Derfor tog jeg kontakt til formanden for FTLF, Kim Bork Mathiesen, der kunne byde ind med sine årelange personlige erfaringer fra verdenshavene, og en certificeret bådkonsulent, yachtdesigner og ingeniør, Lars T. Olsen – du finder ham her.

Her kommer et par af deres guldkorn, direkte citeret fra artiklen, bragt i Bådnyt september 2014. Jeg ville gerne linke til artiklen, men den ligger ikke på Bådnyts hjemmeside.

Hvilken bådtype?                                                                                                                               

I gamle dage sværgede mange til de langkølede både. De ligger godt i vandet og kan bedre tåle at gå på grund. Men når vi ser på vores medlemmer i dag, ser vi alle slags både sejle rundt. Det afhænger helt af evner, ønsker til turen, smag og behag. Hallberg-Rassy, Najad og Møn er populære, vi ser Hanse, Bavaria og Beneteau, tunge amerikanske både bygget til langtur, og så har vi haft en spækhugger på en fantastisk tur helt til Australien. Vi har mødt en 32 fods sejlbåd, der husede en familie med fem børn, og de havde rejst rundt i længere tid. De havde det skønt, og for dem kunne rejsen lade sig gøre, netop fordi de havde valgt en mindre båd. Jo større båd, desto dyrere både at købe og vedligeholde, Kim Bork Mathiesen.

Let eller tung?

En lettere og hurtigere båd kan få dig hurtigere væk fra forhindringer – dårligt vejr, storm, de store distancer osv. – når du gerne vil være i stand til at bevæge dig væk fra noget. En kapsejler kan med den rette udrustning komme til at fungere fint som tursejler, men ikke omvendt. Jeg vil anbefale en god sejler, og du kan altid rebe, Lars T. Olsen.

Man skal gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilken tryghed, fart og kapacitet man har brug for på sin tur. Hvis man er en familie eller et par med nogle gaster om bord, skal man være i stand til at håndtere båden, og jo tungere båd, desto tungere håndtering af sejlene – man haler ikke sejlene ind til båden, men båden ind til sejlene. Hvor stor skal den være? Den ideelle størrelse på båden er igen individuel, og alle størrelser kan sådan set krydse oceaner, fx krydsede Svend Billesbøl i sin tid Atlanten i en 18 fods Lynæsjolle, Lars T. Olsen.

Hvor stor skal båden være?

I princippet kan alle både bruges, men er den for lille, kommer du til at mangle plads til proviant, diesel, vand osv. Du kommer også nemmere til at overlaste båden. Jeg vil sige minimum 26-27 fod og med et højt deplacement. En god størrelse til en familie, par med et par gaster om bord eller lignende kunne være 35-40 fod og et deplacement på omkring 6-7 tons. Der skal desuden være en vis komfort, dynefri områder og plads til at trives om bord med vagtskifte og de daglige rutiner, Lars T. Olsen.

Båden skal kunne bære noget vægt, og lette både kan blive overbelastet, når de bliver lastet med vand, proviant og brændstof. Fx er en X79 ikke bygget til en langtur. Den er rigtig god til tre eller fire mand på en kortere distance til kapsejlads eller tursejlads, men den vil blive overbelastet på et oceankryds, når man laster den tungt, Kim Bork Mathiesen.

Hvor dybt skal den stikke?

Når man ligger midt på oceanet, er det fint at stikke dybt. Men hvis man også vil i land engang imellem, så møder man øer, rev, laguner og små ankerpladser, hvor der ofte er lavt. Her vil en dybgang under to meter, fx 1,6-1,8 meter, være fin. Igen en overvejelse i forhold til temperament og planer for turen. Jo mere dybgang, desto bedre stabilitet, og hvis du kun skulle ligge midt på oceanet, så ville det bare gælde om at stikke så dybt som muligt, Lars T. Olsen

Ny eller gammel?

Mange nyere både er overkommelige i pris, har et moderne design og er rigtig velsejlende. Det er ikke en dårlig kvalitet, men en anden kvalitet. Mange sejlere er af sted på sommerturen og i weekender med en begrænset belastning på båden, og mange af de nyere både er designet til det behov. Ældre både er ofte bygget mere solidt og kan klare en anden form for belastning. En langturssejlads udsætter båden for en massiv belastning, så her vil kvaliteten på de bedre ældre både være at foretrække, Lars T. Olsen.

Vælger man en nyere båd fra en af de store producenter, fx tysk eller fransk, kan man i dag få rigtig meget for pengene, og hvis sådan en båd skal bruges til feriesejlads i de indre farvande, kan det være en fin løsning. Der er ikke nogle mærker, der er dårligere end andre, men man skal bare huske, at man får, hvad man betaler for. Hvis jeg skulle komme med en anbefaling, ville jeg pege på en ældre båd frem for en nyere. Der skete en ændring i produktionen af bådene først i 1990’erne. Her skete der et skift, og man begyndte at bygge bådene med tyndere skrog, og man sparede på polyester og glasfiber. Sejler man langt, så undgår man ikke storm, vind og bølger, som belaster båd og udstyr, og når man ligger derude på et stort hav, vil man rigtig gerne være tryg ved, at båden kan klare det, Kim Bork Mathiesen.

Sådan valgte vi båden til vores langturssejlads

De mange ovenstående input hjalp os i overvejelserne, og fx besluttede vi på den baggrund at gå efter en båd fra 1980erne i stedet for en nyere båd fra 2005-10, selvom de ofte koster det samme. Derudover havde jeg fra de uendeligt mange timer på Google og artikler, blogs og beretninger fra forskellige langturssejlere noteret mig, hvilke både alle de andre sejler i. Jeg læster blandt andet om en amerikansk familie, der har sejlet 70.000 sømil i en Beneteau First fra firserne. Jeg noterede mig også, at en dansk familie, sejlede rundt i Stillehavet i den selvsamme bådtype, mens vi sad hjemme i sofaen og læste om bådtypen. Endelig så jeg på båden, Kim Bork Mathiesen selv sejler i – formanden for FTLF, der gennem årtier har sejlet på oceanerne i en 50 fods gaffelrigget Skagen-kutter fra 1932, en Fandango 32, finnekølet glasfiberbåd, og i dag en Beneteau First 42 fra firserne.

Beneteau First 38

Vi pejlede på den måde vores søgning ind på en Beneteau First 38 fra firserne, som levede op til flere af punkterne på ønskelisten. Især punktet med to agterkahytter og ståhøjde var ikke så nemt at matche med ønsket om en firserbåd. Og det gav os samtidig tryghed at høre om andres gode erfaringer med netop den model. Nu manglede vi bare at finde en båd. Vi skruede op for søgningen, og de fire konkrete både, der var til salg i Europa på daværende tidspunkt, fulgte jeg tæt – to i Holland, en på Korsika og en i Frederikssund. Jeg skrev til ejerne, kiggede på billederne, sammenlignede udstyrslister og priser, der lå mellem 250-400.000 kr., og var oppe og se den eneste båd, der var til salg i Danmark. Desværre havde den en gammel motor, og hvad værre var, et meget gammelt og meget træt teakdæk.
Men en aften dukkede en ny annonce op på en fin båd, der endda lå tæt på os i Frederiksværk. Den lå lidt over budgettet, men vi var fyr og flamme og ringede til sælger med det samme og bestilte en fremvisning.

Få et professionelt tjek af båden

Vi drønede til Frederiksværk en råkold forårsdag og blev budt velkommen af et ualmindelig venligt og imødekommende ægtepar på båden, der tronede i sit vinterstativ. Vi fik med det samme et godt indtryk af både skude og sælger og var sådan set klar til at handle med det samme. Sælger havde i 20 år haft båden liggende i Middelhavet. De havde primært ligget for anker, så båden var gennem årene udstyret til livet væk fra marinaerne med solceller, targabøjle, gummibåd, godt ankergrej, badeplatform og adskillige andre gode løsninger til langturssejlads. Det var alt sammen særdeles lovende. Til sidst manglede vi bare et grundigt eksperttjek af båden, for vi følte os ikke godt nok klædt på til selv at vurdere stand på konstruktion, motor, el og alle de andre dele på båden. Derfor ringende vi til netop Lars T. Olsen og bookede ham til at udarbejde en rapport på båden. Han gennemgik båden fra hæk til stævn og konstaterede, at det var en velholdt båd i god stand i forhold til alderen.

Se på, hvem du køber båden af

Til sidst stod vi med drømmebåden, en godkendt tilstandsrapport uden store anmærkninger og en pris på 450.000, som lå en anelse over det, vi havde regnet med, men til gengæld var det gode skib La Vie så godt som klar til afgang. Alligevel tøvede vi med at tage det sidste store skridt, og det var et godt råd fra bådkonsultenten, der gav os det sidste skub. “Se godt på sælger, for hvis man køber båden af den rigtige, så kan det hurtigt blive meget værdifuldt.” Og vi kiggede godt på sælger, som tydeligvis holdt af sin båd og var meget berørt over at skulle sige farvel til den. De havde passet og plejet båden, nusset om den, forkælet den og nydt at give apteringen en ekstra gang lak, få teaken til at stå flot, passe på det helt nye læderbetræk til hynderne i salonen osv. Båden var proppet med reservedele, porcelæn, værktøj, solsejl, tovværk og dimser – alle de gode sager, man hurtigt kan formøble opsparingen på under talrige besøg i marinebutikkerne. Og det hele fulgte med. De havde med andre ord lagt masser af kærlighed i hver detalje på båden, og det er lige præcis sådan en sælger, man gerne vil købe sin båd af. Så det gjorde vi.