Om bare tre måneder smider vi fortøjningerne og tøffer ud af Svanemøllehavnen med kurs mod sydens sol og sommer. Nu vil vi i gang med klargøringen for ikke at få begyndende stress, for to-do-listen er lang. Heldigvis kunne vi i går ikke alene fejre Maries fødselsdag, men også en vellykket søsætning af det gode skib La Vie. Den gamle skude står nu spændt og venter i sit stativ på havnen i Skovshoved. Hun skal rubbes og poleres, bundmales og forkæles i hoved og hæk.

Det bliver så godt at komme videre, for vi begynder så småt at kunne ane afgangen derude, og båden er ikke den eneste ting, der har koblet en længere to-do-liste i enden. Huset er netop blevet lejet ud til en meget sød Belgisk familie på fire, der rykker ind den 1. juni, hvor vi så rykker i båden. Det betyder, at vi allerede nu er begyndt at tømme hylder og skabe og sælge ting på DBA. For ikke at tale om det, der bliver afviklet på den hårde måde i de store containere. Og hvad med hønsene? De nye lejere er lunkne, så vi håber på en kærlig bortadoptering, så vi sparer os alle for et fjeret blodbad i haven.

Vi er også begyndt at samle sammen til bådskolen. Skolen er naturligvis varslet og har givet grønt lys til, at vi hjemmeunderviser ungerne på båden. Første matematikbog er i hus, og der skulle gerne lande nogle flere bøger fra skolen. Vi prøver allerede nu at skrabe noget ekstra sammen fra de gode skolelærere blandt familie og venner, og det lader til, at vi til sommer kan sejle af sted med en fuldt funktionsdygtig bådskole.

Her før påske fik vi også klaret en af de mere alvorlige sager og meldt ud og sagt op på jobbene. Heldigvis er reaktionerne positive, men det er ærlig talt grænseoverskridende at smide forbindelsen til det etablerede sikkerhedsnet. Hvad skal vi, når vi kommer hjem? Det må tiden vise, men mon ikke, vi finder et nyt kapitel af arbejdslivet at kaste os over, når vi lander igen.

Og ellers er snuderne først og fremmest sporet ind på båden, og her har det godt nok stået stille i den lange vinter. Eneste punkt på listen, vi fik klaret i det kolde mørke, var en lille, men vigtig detalje. En fastmonteret usb-lader med to stik, så vi kan fodre de dyrebare Apple-produkter om bord. Ved samme lejlighed kunne vi konstatere, at den elektriske lænsepumpe var død efter adskillige år på posten. Så det var endnu en tilføjelse til listen.

Gasmanden var forbi i efteråret og dømte vores anlæg ude. Han ville ikke engang trykprøve de gamle rør, for som han sagde: ”Så skal jeg sgu ikke være om bord på båden. Det er jo en tikkende bombe.” Derfor føjede vi nyt gasanlæg og nyt komfur til listen. Samme mand, konstaterede også, at udstødningsslangen fra vores dieselvarmer, var revnet. Den er godt gemt, så vi havde ikke lagt mærke til det. Den røg også på listen.

Der skal ikke mangle strøm, så vi har besluttet at skifte vores 2×60 watt-solceller til 2×240 watt. Det kræver også en ny regulator. Leverandør var forbi båden først i marts, men kunne ikke komme ud på båden, fordi den sad fast i isen, så han kørte igen. Så den står stadig på listen.

Nye sejl har vi også bestilt, så vi venter på, at målerne får tid til at kigge på sagen. Og når vi er i den afdeling, så skal vi også have en rigger ud og gennemgå, og forhåbentlig godkende, mast og rig. Der kommer en bådbygger forbi og tjekker konstruktionen, og så ligger vi i fast rutefart til bådbutikken i en tiltagende indkøbsrus.

Det bliver godt, vi bliver lige så stille klar, og vi glæder os mere og mere.