Epoxy filler, glasfiberspartel, primer, gelcoat, rubbing, antifouling, voks, skurre, skrubbe, ase og mase. Det kunne næsten lyde som noget, der foregår hos en skønhedssalon på Strandvejen. Og det er ikke helt skævt. Vi har i hvert fald en ældre dame under hård, men kærlig behandling nord for København.

Så hvad kan vi fortælle på rejsebloggen, nu hvor rejsen endnu ikke er begyndt? Det skorter på palmestrande og historier fra de syv have. Men vi arbejder på sagen med maling på tænderne, i håret, over alt. I den sidste måneds tid har vi ligget i fast rutefart til Skovshoved, og Marie og jeg går begge rundt og smager på bundmaling og anden herlig kemi, der bliver smurt på båden. Og hvis man ikke kender til både og bådarbejde, kan jeg fortælle, at bunden på en båd rummer imponerende mange lag af giftige sager, der skal forhindre havets biologi i at slå sig ned.

Vi har slebet, skrabet, poleret og malet på skift og i hold, når bedsteforældre, naboer og legekammerater har underholdt børnene. Der har også været ekstra hænder om bord. Bådbyggeren var ombord og erklærede i store træk båden for sødygtig. Farfar var med hele sidste weekend, hvor vi installerede ny elektrisk lænsepumpe, fiksede landstrøm og andre sager, mens farmor futtede rundt med børnene.

For tiden har vi spændt os selv hårdt for. Når ungerne sover, og dagens logistik er klaret, falder vi tungt ned i sofaen. Det er især de uforudsete og mere tekniske ting, der giver panderynker. Hvorfor forsvandt landstrømmen, og hvordan fikser vi det? Hvordan filan får vi fikset ankerspillet? Er kølen og konstruktionen ok? Og det virker ind i mellem som om, der er meget langt igen.

Men vi nærmer os. Båden er klar til at komme i vandet den 30. april, og vi lader op til næste fase af klargøringen, hvor vi skal have flere fagfolk om bord. Motormand, rigger, gasmand, solcellemand og endelig en anden motormand til ankerspillet, og vi skal selv forbi rudemanden i Køge og har lavet nye ruder til agterkahytterne. Og der er bestilt nye sejl.

Derhjemme, hvor vi også er en gang imellem, arbejder vi lige så stille på at få tømt hylder og skabe. Gammelt tøj bliver afviklet og nyt og mere rejsevenligt bliver anskaffet. Vi samler sammen til skibsapoteket, bådskolen, snorklegrej, redningsveste, søkort og sommertøj. Ungerne glæder sig vist også. Valdemar til at opleve eksotiske steder og Sofie til at lære at læse. Mon ikke vi kan opfylde begge ønsker. Nu hvor solen og foråret endelig er kommet, er vi virkelig begyndt at glæde os. De mange praktiske ting skal overstås, men vi kan ane afrejsen forude.