Morgenen begyndte i al fredsommelighed med, at vækkeuret ringede klokken 07.00. Vi listede direkte fra de lune dyner over i søtøjet og kom stille ud af havnen, mens Valdemar og Sofie boblede under dæk. Endelig havde den bidske vestenvind stukket piben ind, og der var roligt vand på Kiel Bugt.

Det tog en lille halv time at lunte over til Holtenau, hvor man skal ind i slusen. Men hvor kommer man ind, hvor betaler man, og hvad gør man? Det vidste vi ikke, så vi listede bare derover og sonderede. Det var dog ganske simpelt. Vi lagde os klar foran slusen med tre-fire andre ”sportsbote”, som slusemesteren på kanal 12 kaldte os. Først guidede han fire store tankbasser ind, og derefter fik vi andre lov at følge trop.

Det var faktisk en stor oplevelse at blive sluset ind og tage hul på en ny bid af vores tur. Selv ungerne var på dæk og tog del i indslusningen, da vi sejlede ind på kanalen, skarpt forfulgt af Anna af Polen og Ambassadeur af Alicante – enorme tankere, der hurtigt strøg tæt forbi.

Turen var flot, og den første time, måske to eller tre, nød vi sejladsen, fuglekvidderet fra skoven, der omgiver kanalen, den livlige aktivitet på vandet og Maries pandekager. Men den er godt nok lang den kanal, og der bliver godt nok tøffet noget diesel af på de 8-9 timer, turen tager. Cyklisterne overhalede os på livet løs inde på cykelstierne. Vi havde egentlig besluttet at drøne direkte videre til Cuxhaven, men da vi nåede slusen i Brunsbüttel, drejede vi skarpt til højre og gik ind i den lille havn lige ved siden af endeslusen, der fører ud i Elben.

I morgen sover vi længe og sejler i løbet af formiddagen stille og roligt de sidste tre timer til Cuxhaven, hvor vi bliver til i hvert fald torsdag. Lige nu lægger vejret op til at sejle tidligt torsdag morgen, og planen er at gå hele vejen til Vlieland i Holland. Vi venter og ser vejret an.