Pyh, det er varmt at være turist i Hamsterdam. Vi kan ikke stå for Sofies udtale af bynavnet, så det holder vi fast i. I skrivende stund vegeterer Marie og jeg i cockpittet, hvor der er skygge og kold rosé. Efter en lang vandring i solen har vi også fået storprovianteret, så nu er stuverummene atter velfyldte med snacks og tørfoder i alle afskygninger.

Ungerne hygger med de andre unger på Freedom og Vela – vi er nu fire danske både her i Sixhaven, hvoraf de tre er bemandet med børn, så det er ren luksus. Havnen er vildt hyggelig og ligger lige over for hovedbanen og centrum. Det er bare at gå fem minutter over en lille sluse og ned til den gratis færge, der pendulerer mellem vores rolige side og den mere livlige by.

Vi landede her i går sidst på eftermiddagen efter en søvnig sejlads på Markermeer, en stor sø mellem Enkhuizen og Amsterdam. Det tog syv timer, inklusive to sluser, en hævebro, en pakke Prinzen Rolle, nogle daggamle basser, rigeligt med kaffe og andre sager at fordrive tiden med. Der kørte film og lydbog under dæk, og Marie og Sofie fik kæmpet sig igennem produktionen af en pompom-kanin – utroligt så meget det kan svine at tilklippe pels og lime snude og knurhår på sådan et bæst.

Vi har aldrig været her før, så dagen begyndte i god turiststil med en kanalrundfart. Vi tog den dyreste og den dårligste og fik en særdeles varm tur, hvor ingen af os rigtig kunne se ud. Senere fandt vi ud af, at vi til en billigere penge kunne have fået en åben båd med fri bar, men lad nu det ligge, selvom vi stadig bearbejder ærgrelsen.

Men hvor er det en fantastisk by. Vi travede rundt i de små hyggelige gader mellem kanalerne, den ene mere fuld af skæve huse, caféer med Radler og kroketter, blomster og småbutikker end den anden. Alligevel bliver det nok et kort besøg i denne omgang, for vi sejler allerede i morgen, måske mandag. Næste stop er fastlagt til ære for børnene, og målet er Haag. Ikke fordi byen står øverst på listen over byer, vi bare må se, men fordi den ligger 12 kilometers kørsel fra et kæmpe vand- og hurlumhejland, blandt andet med verdens længste vandrutsjebane. Så den napper vi i samarbejde med besætningen på Freedom.

Derfra nærmer vi os så småt kanalkrydset med kurs mod de hvide klipper i Dover, men hvor vi krydser fra, har vi endnu ikke besluttet. Vi planlægger et stop ad gangen. I aften slår vi os sammen med de andre danske både og griller på land.