I går formiddags pakkede vi sammen og sejlede fra Porto, inden varmen for alvor fik fat. Kurs mod syd og igen en tur på 30 sømil, ligesom den næste tur og den næste igen også bliver det. Vi landede i Aveiro, som var svær at komme ind til, rodet sejlads gennem lange kanaler, masser af drilsk strøm og til sidst under en højspændingsledning med en rapporteret højde på 21 meter. Vores mast er 17-18 meter, så den skulle være god nok, men det ser væmmeligt ud, når man glider under. Til sidst lå vi der og hvilket sted. Som Valdemar skrev i sin skoledagbog her til morgen: ”Vi er kommet til et mærkeligt sted.” Det er en meget præcis beskrivelse, som vi vender tilbage til. Men først skal vi lige have rundet Porto af.

Porto var virkelig et godt stop. Centrum var turistet, men meget fint med smalle gyder og huse, beklædt med kakler. Vores lille by ved marinaen, Sao Pedro da Afurada, var til gengæld lokal og virkelig hyggelig. Så selvom marinaen var i den dyre ende, lå vi godt der. Sidste gerning i Porto var at påmønstre en lejet Citroen og køre derudaf. Det fungerer godt for familien med biltur. Turisttilværelsen er bare nemmere, når man kan tænde for aircondition og musikken, køre ud i det blå og afslutte turen med en stor proviantering. Her blev vi endda hentet på marinaen og kørt til biludlejningen, og vi kunne bare lade bilen stå og aflevere nøglen til de søde damer på havnekontoret. Tørre detaljer, men et lille tip til, hvis der skulle være andre sejlere på linjen. Douro Marina var super.

Bilturen gik langs Douro Floden gennem portvinsland. Vi kiggede på vinmarker, passerede gennem småbyer, et par klostre, vingårde og andet fint. Vi fandt endda et nydeligt vinslot, Aveleda, hvor vi listede ind i den lukkede park, som var eventyrligt smuk. Omvandrende påfugle, en blomstrende og frodig have og et lille slot midt i det hele. Rundt om lå vinmarkerne med grønne druer, som bliver til vino verde, grøn vin. Turen afsluttede vi i Jumbo, der er som navnet antyder, er et meget stort supermarked, og nu er samtlige depoter og rum fulde af gode sager.

Men tilbage til Aveido. Efter at have sejlet ind gennem kanalerne gennem noget, der ligner en forladt industrihavn med rustne skibe og spøgelseskraner, passerede vi byens berømte saltproduktion. Man lukker kort sagt havvand ind i en masse bassiner, lader vandet fordampe og skovler saltet op. Byen er kendt for sit salt og nogle meget klamme kager, oves-moles, som vores ellers meget lidt kræsne familie, måtte smide ud efter en musesmagsprøve. Efter den bøvlede sejlads, hvor den stærke strøm gjorde det svært at parkere båden, kom vi endelig på plads ved flydebroen, som gør det ud for marina her i byen. Der ligger vist nok en roklub i den tilsyneladende forladte bygning ved broen. Der er ikke noget liv, ikke noget bad eller toilet, men dog vand og strøm på broen. Man skriver bådens navn på et stykke papir, folder det sammen om 20 euro og smider det ind i den tomme bygning.

Som Valdemar så rammende skrev, er stedet mærkeligt. Som en blanding af Marokko, Sydhavnen og Venedig. Når man balancerer sig i land fra flydebroen på de brædder og planker, der skal få dig tørskoet i land ved højvande, står man i et sandet og øde område, der vel minder om Afrika, måske Marokko, som vi endnu ikke har været i. Der lugter også af æsel. Udsigten er sådan lidt Amager og Sydhavnsagtig. Noget fin natur i stil med Amager Fælled, krydret med trafik og industri. Så passerer man saltproduktionen og et par store saltdynger, før man kommer ind i noget, der kunne minde om Venedig. Farvestrålende gondoler, kanaler, hyggelige pladser og gader. Så alt i alt et mærkeligt sted, som vi synes bedre og bedre om.

Vores første tanke var at drøne videre, men nu har vi snuppet en ekstra dag. Da skolen var overstået, tog vi bolde og et tæppe med ind til Venedigbyens lille park og hang ud. Virkelig hyggeligt, og vi fik brugt de muskelløse sejlerben lidt. I morgen sejler vi det næste 30-sømils stræk mod syd til Figueira da Foz, hvor vi tager hul på en række af badebyer med strande og meget store surferbølger. Til det formål har vi købt body surfboards til begge unger, som glæder sig til at blive testet.