Vinden tuder godt og grundigt udenfor. Ungerne er forsøgt puttet, men der bliver rumsteret flittigt i kahytterne, så vi er vist ikke helt i mål endnu. Det sker forhåbentligt snart, så vi kan få noget kaffe og nogle gode sager på bordet. Menuen her til aften var risengrød til Grusomme mig 2 – i går var den brændende kærlighed til Grusomme Mig 1. Egentlig er det helt som en hyggelig efterårsaften derhjemme, bortset fra at vi jo ligger her i udkanten af Lissabon. Og mens efteråret ånder os i nakken, og flere af de andre langturssejlere er stukket til Madeira, så ligger vi på pladsen på niende nat og har indtil videre haft masser af sommer med svedende varme dage og 30 grader. Det er vist usædvanligt varmt for denne årstid, men det tager vi med og hanker troligt op i den lyserøde flamingo, surf boards og badetøj og trasker over på stamstranden.

Selvom La Vie efterhånden er groet fast på pladsen, som billedet antyder, har vi nydt at have noget hverdag uden ruteplaner, vejrtjek og de mange timer langs kysten derude. Sove længe, stavre ud af køjen, kigge op på himlen og konstatere, at solen skinner igen, lave havregrød, tjekke om bollemanden har været forbi med morgenbrød, og det har han altid, sætte gang i skolen, drøfte om vi skal til stranden eller et smut til Lissabon, herefter strand eller udflugt, finde på noget aftensmad, måske en familiefilm, og så gik den dag også.

Vi har fortsat en to do-liste, som vi arbejder en lille smule på, og der sker lidt hver dag. Skifte pærer på toplanternen, tjekke dieseltanken for skidt, fuge lidt, sy lidt, undersøge forsikring til den videre færd, rigtjek, rigvask og så den almindelige rengøring og tøjvask, som er et noget større projekt her på båden end derhjemme i det velassorterede bryggers. Men alt i alt fungerer tingene, og La Vie er fortsat en dejlig langtursbåd.

I morgen får vi besøg, og det glæder vi os helt vildt til. Og så skal det blive godt at komme ud på havet igen og arbejde os videre mod syd.