Det blæser lige så stille op her i Lagos Marina, hvor palmerne og de mange flag på havnens både bevæger sig mere og mere. Leslie, den grimme fyr og tropiske storm, der for tiden gør livet spændende for os, der sejler, har omsider meldt sin ankomst. I løbet af natten rammer han Portugals kyst. Men vi er klar. Vi ligger godt beskyttet i en meget rolig marina, surf boards, flamingo og andet løsøre er stuvet af vejen. Der er storprovianteret, så vi kan overleve det meste af en vinter uden at købe ind. Så kom du bare, Leslie, og lad os se, hvad du kan.

Det er nu ikke mere dramatisk, end at Sofie og Marie har sneget sig ind til poolen på et hotel ved havnen. Valdemar skærmer i kahytten, og jeg, Kenneth, der skriver her, har smækket fødderne op og sunket den lunkne kaffe. I aften står den på frysepizzaer og kolde øl, i morgen kommer der længe ventede gæster, så formen er ganske god på skibet. Vi skal også skrive et par ord om Lagos, hvor vi landede i går, men først spoler vi lige tiden et par dage tilbage.

I søndags landede Valdemars gamle ven Albert og familie nemlig på båden i Oeiras, hvor vi hang ud og badede. Dagen efter futtede vi cirka 20 sømil ned langs kysten til Sesimbra, et overraskende hyggeligt sted. Dårlige parkeringsmuligheder for båden, så det blev en urolig nat for anker, men en fantastisk strand, hyggelig lille by med street art, små gader, fred og ro, masser af fisk på menuen og friskbagte croissanter. Se bare billedet. Her måtte vi desværre vinke farvel til vores gæster, der også skulle nå at se Lissabon, og sejlede med det samme videre til Sines, 30 sømil videre mod syd. Igen et overraskende godt stop, meget lokalt, meget få turister ud over os fra havnen, fin strand, palmer og en statue af Vasco da Gama. Det lader til, at alle byer langs kysten med respekt for sig selv har deres egen berømte søfarende. Jeg ved ikke, om de har en her i Lagos, men de kan prale af, at man i byen åbnede Europas første slavemarked i 1444, så de tog da del i festen på den tid.

Tilbage til Sines, hvor vi havde en rolig dag med skole, proviantering og et par praktiske ting på båden. Her bør nævnes, at vi tømte dieseltanken, skilte slanger, ventil og dysse ad for at rense forebyggende med henblik på vores grimme motorstop i Frankrig. Bortset fra en smule snaller på bunden af tanken i småtingsafdelingen, var det hele rent og pænt, så vi fyldte tanken igen klar til det lange stræk på 75 sømil ned til Lagos. Og det skulle blive en fæl tur for at sige det mildt.

Vækkeuret ringede 06.30, men der var vi allerede oppe og tjekke vejr. Umiddelbart så det fint ud, bortset fra modvind og regnvejr. Men vind og bølger skulle være til at arbejde med. Og vi kom på arbejde. Så snart vi kom fri af molen bankede vi løs i de overraskende store bølger. Der skulle slides godt med roret. Efter fem-seks timer måtte styrmanden overgive sig til søsygen og det med stil. Sjældent er fiskene blevet fodret med så rund hånd. Ungerne blev også slatne, men klarede den med lydbog og guf i cockpittet. Selv Marie, der ellers aldrig lader sig mærke, var ikke meget for at gå ned i den gyngende kahyt. Bølgerne blev større og ved Portugals hjørne særdeles store, søsygen blev værre, og det endte med, at vi gik ind på en lille ankerplads et par timers sejlads fra Lagos. Mørket var også ved at falde på, så selvom vi lå uroligt i bugten, var det den helt rigtige beslutning at gå ind og komme lidt til hægterne.

Dagen efter var moralen en tand bedre, og vi sejlede i solskin det sidste stykke til Lagos. Heldigvis havde vi bestilt plads, så vi strøg lige forbi de mange ventende både i kø ved gæstemolen og lige ind på vores plads. Der er nemlig to dages ventetid på en plads i havnen. Nu ligger vi fint blandt alle de mange andre langturssejlere, omgivet af palmer og en pæn slat engelske turister. Lagos har dejlig strand og et mærkbart lunere klima, og så er der turister i en helt anden skala, end vi er vant til. Barer, restauranter, turbåde med delfingaranti, bimlen og bamlen, hat og briller. Men der er også adgang til pool, kæmpe butik med bådudstyr, wifi, der virker, indkøb tæt på og masser af ting at lave på et længere ophold, så vi er glade. Nu skal vi bare have afviklet Leslie i løbet af natten, og så er vi klar til gæster i morgen.