Øvdage og lavt gear på vulkanøen

lanzaNatten skulle egentlig være afviklet for anker ud for Rubicon Marina på sydsiden af Lanzarote, men efter en bid frokost og hurtig badetur på den meget rullende plads, valgte vi at søge havn. Der var lige en enkelt plads til os, og nu ligger vi dejlig roligt. Der er grillet pølser i cockpittet, børnene er næsten puttet, og der er en tår rødvin i glasset. Om lidt bliver der ro til at vende de næste dages logistik, og den bruger vi en del tid på.

Vi har besluttet at få båden på land for at fuge, male og se, om alt er fint til Atlanten. Det kan vi gøre her i havnen, hvor de kan løfte os på onsdag. Eller måske på Gran Canaria, hvor vi får hele to besøg fra og med den 22 og måske kunne nå løft og bådarbejde inden og samtidig være på plads til besøgene. Der er nemlig noget fælt vejr på vejr, som vi lige skal have med i regnestykket for ikke at strande her eller på Fuerteventura, som vi også gerne vil nå at se. Der er nemlig ørken. I morgen tidlig tjekker vi vejr og dagsform og træffer en beslutning. Med i beregningen skal også tages, at der er gratis pool her på stedet, så vi tygger frem og tilbage.

Ellers har de sidste dage haft en sådan lidt dagen-derpå-agtig stemning. Det er nu to dage siden, vi måtte sige farvel til Leontina, der skal skynde sig over til Gran Canaria for at nå med i ARCen – stor kapsejlads til Caribien. Det er altid lidt trist at tage afsked med nye og gode venner, og det kan godt give en slatten fornemmelse på båden, når vi går fra fuld gang i den, fest og farver til almindelig hverdag, hvor vi jo ikke skal det store. Vi kommer fra dejlig biltur rundt på øen med vulkaner, vinmarker og lokal frokost, sushimiddag, fodbold og fadbamser ud på de små timer. Samtidig har man den trygge og hyggelige sparring om alt fra dagens udflugt til vejr, vind, udstyr, moralen og modet ombord, den næste sejlads og alt det andet, som vi har delt siden Lagos.

Men nu er vi atter selv, og vi har haft et par dage, der har været halvtunge at sparke i gang. Man vågner sent og kravler ud af køjen. Tygger os gennem kaffen og havregrøden, smøger ærmerne op og sætter gang i skolen, og når den er klaret, er det stadig formiddag. Hvad skal vi nu lave? Vi har ikke så travlt, så der er ingen grund til at sejle videre, omvendt er vi trætte af at kigge på marinaen, restauranterne og det nye hold engelske turister, der netop er landet. Det lyder måske forkælet, når nu vi sidder hernede i solen, mens det er mørk og kold hverdag derhjemme. Men vi har haft et par dage med bådspat, hjemve og mundhuggeri om stort og småt.

Vi nyder nu også at være os selv, men det kræver bare noget tilvænning efter en længere periode i godt selskab. Vejen til det gode humør og appetitten på eventyret er som regel at flytte sig. Tage på tur, som vi gjorde i går, da det omsider lykkedes at få alle fire stablet på benene uden alt for store protester. Lang, lang gåtur med havet på den ene side og vulkaner på den anden, hen til nabolandsbyen, hvor vi fandt en helt fantastisk strand med kulsort lavasand. Det har vi aldrig set før, men vildt sjovt, og alle mand fladede ud, badede og legede, mens humøret steg.

Her kommer en indskudt bemærkning: Hvorfor er der nøgne mennesker på alle strandene? Vi har absolut intet imod nøgenhed, men det er nærmest som om, at de nøgne, typisk mænd med store hvide rumper, fører kampagne for retten til fri mås og diller. Sådan en kæmpemås lyser meget op på en lavastrand. De traver op og ned langs stranden i badesko, går i vandet, men kun til knæene, soler sig med frit udsyn til de lodne herligheder, og når solen forsvinder bag en sky, og temperaturen falder, så tager de trøje, jakke, strømper, ja alt andet end bukser på. Fra dagens ankerplads kunne vi igen se, at det vrimlede med de bare, undskyld, røve på alle strandene. Nok om det.

Tilbage til det opadgående humør. Det hjælper også at sejle videre, som vi gjorde i dag. Selvom vi sejlede en halv time til næste stop, så er vi nu et helt nyt sted, og det giver automatisk nyt blod på tanden. Nu må vi se, hvad morgendagen bringer. Enten noget pool, indkøb og afslapning, hvis vi bliver på stedet eller 50 sømil mod syd ned til Gran Tarajal på Fuerteventura.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s