Morgenen begyndte mere julet, end man kunne forvente, idet vi ikke har tænkt det store på decembers komme. Men vi har farfar og farmor på besøg, som har medbragt pakkekalender fra faster Stine, Lego-julekalendere og Jul på slottet på dvd. Så begge børn drønede ud af sengene for at åbne gaver og finde bådens enlige nissehue frem fra gemmerne. Der røg sågar en jule-cd på anlægget. Der er godt nok købt ind til julemad i juledagene, julebag og julegaver, men den første del af december har vi forsømt lidt midt i vores bådklargøring på spansk. Og den spanske klargøring kan trække nissehumøret ud af den bedste.

Sidst vi skrev, handlede indlægget om et fesent bådløft i Puerto Rico, og vi nappede kapitel to af den historie i Puerto Mogan. Vi sejlede hertil for præcis en uge siden med Lena og Christian om bord på båden. Høj sol og roligt vand på den korte tur, dejlig luftforandring, hyggelig by og panfløjte-manden, der spyttede lystigt i rørene, da vi parkerede La Vie. Det gør han ofte, også i dag, og vi har overvejet at snige os op i pausen og give alle rørene et drøn med silikonefugen. Men båden lader sig ikke lige løfte.

Historien om vores bådløft, som er langt fra slut, fortsatte med et opkald til værftet i Mogan. Kan I hjælpe med at løfte båden? Ja, mandag er ok. Super. Så snart La Vie lå på sin plads i den nye havn, drønede jeg ned til kontoret for at bekræfte aftalen. Stresset fyr sagde mandag, måske tirsdag. Kom igen mandag morgen. Mandag morgen ned på kontoret. Onsdag er bedre, lød svaret fra samme fyr. Tirsdag aften gik vi ned for at bekræfte aftalen. Samme stressede mand, torsdag måske fredag passer bedre. Samtidig fortalte en tysk familie, at de havde ventet tre uger på at få båden tilbage i vandet. Og en anden fyr havde fået en skade på sin båd, da den skulle i vandet. Derfor afblæste vi missionen og besluttede at sejle til Las Palmas i næste uge.

For at gøre en meget lang, teknisk og kedelig historie lidt kortere, kan jeg opsummere, at vi er i dialog med to forskellige firmaer i Las Palmas om at hjælpe os med bådløftet og reparationen. Så er resten af klargøringen også nemmere, for der er store bådbutikker, motormand, byggemarked og supermarkeder ved hånden. Og vi kan drøne mod syd, så snart vi er klar.

Det positive er, at Mogan er hyggelig, det er dejligt at have besøg, solen skinner og vi tøffer rundt med is, lidt pool, lidt strand og almindeligt driverliv.

Men planlægningen er virkelig tung. Det hele forgår i sneglefart, hvor man skal skrue bissen på for at få tingene til at ske. Det foregår på gebrokkent engelsk, og en aftale ligger fast, indtil den ikke gør det mere. Eksempelvis kom de to blå mænd, der har skiftet wiren mellem vores ror og rat, i går i stedet for mandag som aftalt. Heldigt vi var på båden. Den operation har nu ellers været en succes og en tjekket oplevelse, og hvis tonen her lyder lidt stram, så skyldes det, at vi bare gerne vil have den båd fikset, så vi kan komme videre med klargøringen til det store hav. Både den praktiske og den mentale.

Nu lyder en melding, at der er mindst to ugers ventetid på at få båden op i Las Palmas, så vi drøfter plan b og c. Mandag morgen skulle der komme nogle vigtige svar fra Las Palmas, det er i hvert fald aftalen, og så ved vi forhåbentligt, hvad der skal ske.