Sømandsstemning i Las Palmas

BandamaI går aftes ankom vi til Las Palmas efter en ret kedelig tur fra Pasito Blanco. 10-12 sekundmeter lige i snuden, huggen og hakken i bølgerne og slalom i mørket mellem de mange olieskibe de sidste par timer før ankomst. Vi svingede ind på receptionsbroen, smed fortøjningerne på og var få minutter efter på vej mod Sailors Bay, en meget hyggelig bar og restaurant, der som navnet antyder, er fuld af sejlere og håbefulde besætningsmedlemmer, der leder efter hyre på en langtursbåd. Man kunne næsten forestille sig, at historien om Skatteøen begyndte her. Vi følte os meget sømandsagtige, da vi smed os ned ved et bord og bad en mutter om at bringe os det bedste til gane og vom, og gerne lidt villigt. Jeg nævnte ikke noget om, at fiskene blev fodret i de rullende bølger på vej mod havnen. Havde jeg haft en krumpibe, havde jeg bidt hårdt sammen om den og skulet til de vejrbidte tyskere ved nabobordet. Et sted for rigtige sømænd, og vi skålede ved vores lille bord og mindede hinanden om, at vi selv har sejlet herned fra Danmark. Det er vi ret stolte af.

Det er dejligt at lande her, for nu nærmer vi os turens længste stræk, og båden skal være helt klar. Vi kom til at se, at de sidste tre indlæg har handlet særdeles meget om båd og klargøring, og det har også fyldt meget i vores hoveder i de sidste uger. Heldigvis har vi haft to dejlige besøg og nydt at hygge, sidst med farfar og farmor hjemmefra. Vi havde en hyggelig uge og tog blandt andet på biltur rundt på øen. Dejligt at se noget andet end de ret turistede byer, vi har været i. Gran Canaria er flot, når man kommer lidt rundt. Ikke mindst vulkankrateret, Bandama, som vi besøgte med sus i parykkerne, som billedet antyder. Men derudover har vi godt nok talt meget om båd og tænkt og drømt om alle de ting, der skal gøres, og alt det der kan gå i stykker. Det er måske ikke den mest sexede læsning, og det er ærligt talt også lidt træls at bakse rundt med. Især fordi spaniernes mantra er ”manjana”. Det udlever de i hvert fald i de marinaer, vi har besøgt. Men det lykkes skridt for skridt, og nu runder jeg lige bådarbejdet af med meget få ord.

Båden kom endelig på land i Pasito Blanco, blev på land i et par dage, hvor vi fik fikset fugen ved kølen, så den holder tæt resten af turen, og båden kom tilbage i vandet uden problemer og forsinkelser. Og så har vi valgt at skifte den stående rig, de wirere, der holder masten, fordi to riggere nu har vurderet, at vores gamle rig er for sårbar til at krydse et ocean. Vi har fået et godt tilbud fra det firma, der også fiksede vores ror, og det er den primære grund til, at vi er sejlet mod nord. Firmaet bor nemlig i Las Palmas, og mens de sveder med riggen, skal vi hygge os med provianteringen til turen, jule og tøffe rundt i byen. Eksempelvis pønser vi på at besøge Den glade gris, en dansk restaurant, der godt kunne have lidt tung julemad på menuen. Ungernes adventsgave i morgen bliver også en tur i det lokale akvarium. På havnen kan man få alt i bådudstyr, så det er også nemmere for os at arbejde os gennem den lange to-do-liste i nissetempo, lidt ad gangen. Dertil kommer sejlerstemningen, så vi er glade for Las Palmas. De næste par dage ligger vi for anker lige uden for havnen, mens vi venter på en plads indenfor. De ringer, når det er blevet vores tur på listen. Nu gider vi ikke skrive mere om bådarbejde, for lige om lidt er La Vie tip top og klar til resten af vores tur.

Planen er, at vi sejler til Kap Verde om en uges tid, så snart vi er klar med det hele, og vejret ser godt ud. Hvis ikke vi bliver forsinkede af rig, storm eller den spanske dovenskab, fejrer vi Valdemars fødselsdag og holder jul på Kap Verde og sætter så kursen mod Barbados hurtigst muligt efter juleaften. Ved at stoppe på Kap Verde skræller vi næsten en tredjedel af krydset, men vi har stadig omkring 2200 sømil tilbage, knap 4000 kilometer, for at komme over til Caribien. Vi er lige så stille begyndt at glæde os til den.

Til sidst kan vi berette, at julen trods sommervejr og sus i palmerne også har indfundet sig her. Sofie springer ud af køjen hver morgen for at åbne pakkekalendere, chokoladekalendere, adventsgaver, skrabe skrabekalender og sætter sig så klar i sofaen med Valdemar, hvorefter havregrøden bliver serveret, og vi ser et afsnit af Jul på slottet.

 

One thought on “Sømandsstemning i Las Palmas

  1. Kære alle fire
    Fra våde og grønne Ballum sender vi de kærligste julehilsner OG vi ønsker Valdemar STORT til lykke med fødselsdagen i dag.
    Her går det godt. Håber det samme hos jer.
    Knus fra Karen og Henning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s