Nå, nu kan vi ikke snakke os fra det længere. Efter et dejligt ophold på Kap Verde, er højtiden vel overstået, båden tæt på klar, og provianten næsten på plads. I morgen drøner vi ud til havnepolitiet og tjekker ud, op i biksen og henter kød og grøntsager, og så sætter vi kursen mod vest sammen med en ordentlig samling både fra havnen. Vejret ser perfekt ud med den rigtige vind i ryggen, ikke for meget og ikke for lidt. Vi har aftalt at følges med en anden familiebåd fra Schweiz. Vi er spændte, men glæder os til at få klaret den store tur, som vi har tænkt på, drømt og snakket om i rigtig lang tid nu.

Men vi skal også lige knytte et par ord til vores tid her i Mindelo. Juleaften var først og fremmest en varm affære. Rundt i butikkerne for at shoppe de sidste ting, aflevere vasketøj, købe afrikanske dimser til julebanko, mandelgave og de sidste sager til julebordet. Vi pyntede vore plastikjuletræ, bagte pebernødder, lavede svedig konfekt i varmen og spillede julebanko. Selve julemiddagen blev særdeles julet. DRs pigekor fyldte La Vie med julens samler, der var andelår på panden, frisk fra de franske dåser, og det er altså lækrere, end det lyder. Meget mumset. Dertil kørte vi brune og hvide kartøfler, rødkål og hvid sovs, for sovsekulør var ikke lige til at opdrive på de afrikanske hylder. Vi dansede om det lille træ og rundt på båden, ungerne var glade for gaverne, og så kom der til sidst en lille julerom i glasset.

Og så tog vi på juleferie. Naboøen, Santo Antao, er frodig, og der vokser bananer, mango, kaffe, papaya og andet godt, et meget smukt sted, som er ideelt, hvis man trænger til at få pulsen ned. Vi pakkede bare en lille taske og futtede over med færgen. Boede på nogle hyggelige bed and breakfast-steder, gik flotte ture og nød at holde en lille ferie fra den store ferie. Og vendte hjem med ny energi og voksende appetit på Atlanten.

Nytåret blev en noget mindre fest, end dem vi plejer at holde derhjemme. Dagen igennem møffede vi os rundt i supermarkedet og tømte hylderne for Pepsi, chokolade, kiks, store appelsiner og de andre gode sager, vi har valgt ud til Atlanten. Udvalget er ikke så stort, og tingene er dyre, så vi vælger med omhu. Fokus var nok mere på den forestående sejltur end nytåret, og udover indkøb downloadede vi søkort, købte bådting, ordnede og nussede med båden. Aftenens menu stod på blomkålssuppe, hakkebøffer og hjemmelavet kransekager. Der var børne- og voksenchampus. Efter middagen gabte selskabet og begyndte at længes mod køjerne, men så dukkede Sofie op fra sin kahyt med sin diskokugle og iført bjælder, solbriller og en god portion gøgl fra smykkekassen. Så der kom gang i dansegulvet. Herefter så vi Ice Age 3, og klokken 22.50 sov hele familien undtagen mig, Kenneth. Da vi passerede midnat, kom Marie på dæk igen, og vi så det flotte fyrværkeri, tømte de sidste bobler fra flasken og drønede i køjerne. En anderledes nytårsaften, men dejligt at sidde på Kap Verde i varmen og være af sted på den rejse, vi har drømt om i flere år. Det lykkedes, og vi er midt i det. Det skålede vi på en del gange den aften.

Måske vi også skal knytte et par ord til trivslen om bord, nu hvor vi er præcis halvvejs. Ungerne har det godt, lader det til. Sofie vil ikke sejle over Atlanten, men der er ikke så meget at rafle om. Hun kommer til at flyve hjem, så når først vi er i mål om de 10-15 dage, turen tager, er det slut med de meget lange ture. Færgen hjem er booket. Valdemar glæder sig til at se skildpadder og håber på at se en haj på den anden side. Han fik et dyk i julegave, og det glæder han sig til at indløse på Tobago. Vi har nydt at holde jul og nytår sammen og alene, selvom vi også har savnet familien, vennerne og det gode hus på Oldfuxvej. Der er en del børn i marinaen, og i skrivende stund har vi fået selskab af de tre norske drenge fra Sira, som vi har hængt ud med et par gange på stranden til badning og fodbold. Der er altså rig mulighed for at hænge med andre børn, men Sofie og Valdemar virker ikke vildt opsøgende. De synes, det er hyggeligt, men ellers er de vist tilfredse med mor og far i øjeblikket. Det er også det bedste ved den her tur. At vi er så meget sammen og har så meget tid. Det nyder vi, og det bliver svært at undvære, når vi kommer hjem igen. Næste rapport her på bloggen bliver fra Tobago, og vi er spændte på, hvad vi kan berette fra den anden side. Vi glæder os.