Det er nu fem dage siden, vi ankom til Tobago. Måske seks. Vi har ikke helt styr på det, for dagene flyder sammen her i Pirates Bay. Telefonerne kan ikke opsnappe noget signal af nogen slags, så vi har meget lidt kontakt med resten af verden. Derfor har vi heller ikke givet så meget lyd fra os. Men vi skal fortælle lidt om det her dejlige sted, og det gør vi bedst ved at beskrive en typisk dag. Det kunne være en mandag, onsdag eller søndag. Det spiller ingen rolle, for dagene er dejligt ens.

Men sådan her kunne en typisk dag se ud. De første søvnige hoveder får øjne og vakler forsigtigt ud af de varme køjer. De er godt nok lumre og varme. Papegøjerne galper op inde i regnskoven, og en doven pelikan kigger halvsulten ned på en fiskestime fra sin gren og overvejer, om den gider skovle en mundfuld morgenmad op. På La Vie fremfinder de søvnige mennesker en badebuks og vælter i vandet. Et par svømmetag mod land, og så er vi inde ved koralrevet, som i dag, hvor Marie og Sofie svømmede rundt, bød på fisk i alverdens farver, papegøjefisk, miniblæksprutter, en søslange osv.

Tilbage på båden bliver der fundet noget morgenmad frem. I dag lavede Valdemar et læs pandekager og dertil en lokal ananas. I går blev der disket op med røræg og ristet brød. Når kaffen og pandekagerne er fordøjet, skal der gang i noget skole. Nogle sider i bøgerne, Valdemar læser Ulvehunden, Sofie tygger sig gennem Tom og Tina. Det er typisk ved denne tid, at en lokal fisker sejler forbi og præsenterer dagens fangst. I går købte vi en lækker tun, i dag havde han en mahi mahi og noget forskelligt småtteras i båden. Men der er stadig tun på køl, så vi venter til i morgen med at købe ny fisk. Inde i Charlotteville kan man få tomater, kartofler, kål og anden frugt og grønt i en lille bod, og så er middagsmaden sikret igen. På bådens fjernlager, etableret i Las Palmas, har vi øl, vand, sukker, mel, pasta, ris, snacks, glaspølser, langtidsholdbar mælk og fløde og alt muligt, der gør det nemt at holde sult og lækkersult fra døren.

Efter skolen, som typisk varer en times tid, skal der bades igen, og så skal vi i gang med en aktivitet. En tur ind til byen og spille fodbold med de norske drenge fra Sira og Katja på byens lækre bane. Eller på den lille strand, hvor den også står på fodbold. Vi ligger omkring 10 både i bugten. Fra Norge, Sverige, Holland og os fra Danmark og der er børn på de fleste både, så der er hyggeligt leben på stranden, fodboldbanen eller rundt om på bådene til legeaftaler. I går tog vi med de norske både på skildpaddetur med en lokal organisation, der passer på skildpadderne og hjælper de nyudklækkede padder med at komme op fra rederne og ud til vandet. Vi fandt masser af reder med udklækkede æg, men desværre ingen små kræ. Måske prøver vi igen.

Ellers kunne dagen byde på fælles grill med de andre både inde på stranden. Måske en tur i regnskoven, hvor vi nyder godt af øgler, slanger, vaskebjørne, kolibrier, papegøjer, frøer og et væld af fantastiske dyr og planter. Udflugt til vandfald eller bare en dovnedag tæt på bådene, hvor vi bader og hænger ud. Valdemar og jeg prøvede forleden vores første dyk med flaske, en kæmpe oplevelse. Vi har også været til grilleftermiddag, arrangeret af politiets ungdomsklub – noget med at stå i kø i solen, kæmpe om den grillede kylling og behændigt undgå grisehalerne, som ung og gammel lystigt gnaver i sig her på stedet. Der er også planer om at vandre op til et lille vandfald i regnskoven, trave ud og finde grønne leguaner, lave bål på stranden, måske besøge en kakaoplantage, tage med en lokal fisker på tur, prøve lykken med babyskildpadderne igen, dovne eller bade.

En typisk dag byder også på praktiske ting. Der skal frisk vand på båden, og det får vi ved at pakke dunke i gummebåden, sejle ind og fylde med det friske vand fra hanen, som byen får fra en flod i skoven. Meget rent og lækkert. Der skal købes lidt mad, skaffes benzin til gummibåden, for den lille tankstation i byen har udsolgt og drejet nøglen om. Og så har vi opdaget, at det lokale bibliotek har wifi, aircondition og gode toiletter, så det er også blevet et godt udflugtsmål. Endelig skal vi også ordne og dimse lidt med båden. Vores toiletpumpe var utæt, så den skulle skiftes, altid en halvklam tjans. Vi havde en ekstra med på lager, leveret af venner fra Danmark til Lagos. Vores elektriske vandpumpe gik også i stykker, men vi var så heldige, at den norske båd Katja, som vi traf på Barbados, lige kunne nå at købe en til os, inden de sejlede herned. Så nu kører vandet atter rundt i La Vie.

Lige nu er vi nok midt i højdepunktet på vores rejse. Der ligger ingen Biscay eller noget Atlanterhav og lurer. Vi har klaret de lange stræk, og båd og udstyr har klaret turene upåklageligt. Der er ikke så meget andet tilbage end at nyde det. Så det gør vi, og hverdagen og roen har indfundet sig. Vi har ingen planer om at sejle herfra og bliver så længe, vi overhovedet orker. Der er ganske enkelt fantastisk på Tobago, og vi labber hvert øjeblik i os. Men når vi en dag får lyst til at rejse videre, futter vi bare de 80 sømil mod nord og rammer Grenada, hvor der også skulle være skønt. Derefter Grenadinerne, Tobago Keys og videre mod nord til Guadeloupe, hvor vi får besøg af bagboerne hjemmefra, jubiii. Derefter skal La Vie parkeres og lastes på et fragtskib først i maj, og vi skal finde et sted at bo et par uger, inden vi flyer mod Europa. Det ender nok med, at vi flyver til London, hvorfra vi bevæger os ned til Southampton, hvor vi hopper på La Vie igen. Derfra Irland, Skotland og så Danmark. Men der er heldigvis lang tid til.