Så sidder vi atter på biblioteket med de andre børn og voksne fra flåden og tygger os igennem dagens skole. Det tager et sted mellem en og to timer. Sofie læser i Søren og Mette, og Valdemar nærmer sig efter den sædvanlige forhandling også sidste time i skolen. Lidt dagbog og en kryds og tværs, 20 minutter i Kong Salomons Miner, og så ringer det ud. Han sov i øvrigt ovre på Leontina hos Alfred og stødte til heroppe. Her er som sædvanlig aircondition, wifi og gode toiletter. Og så er der besætningerne fra Katja, Sira og Leontina, vores faste gruppe, som vi laver det meste sammen med.

Det er det bedste af det hele. Vi må bare konstatere, at vi holder meget af fællesskabet. Ungerne drøner rundt mellem bådene, bader, snorkler, gamer og hænger ud. Vi tager på ture sammen, griller, fester og deler stort og småt. Som da vi i weekenden drog på trekkingtur i regnskoven med hele banden. Hjem og bade og så i festtøjet, for Jens fra Leontina havde inviteret til fødselsdag på byens lille hotel. Festmiddag og efterfølgende rom og fællessang til den lyse morgen. Dagen derpå slæbte vi os ind på stranden, hvor vi havde booket grill i den lille strandbar.

Hvis der er knas med bådudstyret, vi mangler benzin, er løbet tør for bøger, savner en øl eller et par løg til maden, så hjælper vi hinanden. Det er trygt og godt og ikke mindst festligt med sådan et fællesskab, og vi føler os heldige, at vi har mødt så mange nye venner her og på hele vores rejse hjemme fra Danmark.

Tilbage på biblioteket, hvor vi voksne i skrivende stund taler om, hvad vi skal spise til frokost, for der er flere små køkkener, hvor man kan få frokost med hjem. Det koster 30 af de lokale Tobago dollars, og det svarer sådan cirka til 30 danske kroner. Sådan et foder kunne bestå af noget barbecuekylling, ris og linser. Måske fisk, fritter og en gnalling grønt. Meget mums og billigere end den mad, vi selv kan lave. Seneste nyt er et lille indisk køkken, hvor mutter netop er vendt tilbage fra ferie og har sat gang i gryderne. Mon ikke vi lister derned om et øjeblik.

Og så taler vi så småt om, at tiden er ved at være inde til at lette anker. Planen er at liste os fem sømil ned til Englishman’s Bay, tage en enkelt nat der og så sejle de 80 sømil op til Grenada. Vind og bølger ser ud til at arte sig, så vi kan komme af sted i weekenden. Det bliver lidt trist at vinke farvel til Tobago, men nu er vores ankerkæde efterhånden groet til med grønne alger, fordi vi har ligget her så længe, og vi vil også gerne nå at se noget mere af Caribien.