Uh, det er koldt her i cockpittet, hvor det endelig er blevet tid til at skrive blog. Cockpitteltet er kommet på, varmeanlægget brummer lystigt, og selvom de lange bukser er kommet på, så er det dæleme koldt. Dynerne er også kommet frem, og i de to kolde nætter vi har sovet på båden, efter en vellykket aflastning i forgårs, har vi puttet os tæt sammen og varmet de kolde futter. Faktisk vildt hyggeligt med noget køligt og hjemligt vejr og ikke mindst forår med fuglepip og blomsterduft. Og så er der mågeskrig på havnen. Også meget hyggeligt, og vi havde slet ikke opdaget, at Caribien var mågeløst.

Vi landede for en uges tid siden midt i det milde forår. Fantastisk følelse at mærke årstiden, der skifter. I Caribien er det altid blæsende og varm, ikke et ondt ord om det, men vejret er det samme hele tiden. Og det var overraskende dejligt med forår. Og by selvfølgelig. Vi gav den fuld gas i London og shoppede bunker af tøj, mumsede sushi, kager, æg og bacon og masser af lækre ting, kørte dobbeltdækker, så musical, besøgte Harry Potter-studierne og nød turistlivet. En sand fornøjelse, også fordi ungerne er blevet gode til at rejse. De traver rundt, og brokker sig hverken over jetlag, træthed, tomme maver eller trætte futter. De følger bare trop, suger til sig og kaster sig begejstrede ind i de nye oplevelser.

England har vist siddet på de fleste af de øer, vi besøgte i Caribien. På Dominica var vi på en bådtur i mangroveskoven, hvor man kunne se et gammelt jernbanespor fra den engelske kolonitid. Toget fragtede bananer, kakao, sukker, krydderier og andre gode sager fra øen og ud til de ventende både, der satte kursen mod England med alle lækkerierne. Buckingham Palace har 78 badeværelser, og på Tower of London så vi en gigantisk punchbowle i ægte guld med plads til 144 flasker vin. I dag har vi set dronning Victorias slot her på Isle of Wight, og hun sad på flæsket, da en fjerdedel af verden var engelsk. Også her var det guld og nips i overflod. Det var sjovt at se centrum for verdens største kolonimagt, når nu vi lige er fløjet ind fra kolonierne. En fin afslutning på trekantsturen, den gamle slaverute.

Fra London hoppede vi på et tog til Portsmouth og fandt et hotel. Vi skulle frygtelig tidligt op dagen efter for at være klar til at modtage La Vie. Klokken fem om morgenen hankede vi op i de mange tasker og kørte til havnen. Dejligt at se La Vie i god form og virkelig dejligt at komme om bord igen.

Nu ligger vi i Cowes på Isle og Wight og ved siden af Katja, så både voksne og børn hygger sig. Vi har grillet bøffer og smagt på smuglerrommen fra Caribien, så alt er ved det gamle. Stedet her er et ægte sejlerparadis, og den ene regatta afløser den anden og skydes i gang med en gylden kanon på havnefronten. Den hyggelige gågade har ikke alene hyggelige pubber og lækre spisesteder, men den ene velspækkede butik efter den anden med båddimser, sejlertøj, gear og grej, så man må ærgre sig over ikke at mangle noget. De har alt til båd og sømand, og det koster ikke ret meget. I de kommende dage skal vi have serviceret og fikset båd. Vi håber på at blive hurtigt færdige, så vi kan komme videre mod vest. England har indtil videre været et dejligt stop, og vi glæder os til se mere.