Portsmouth, Weymouth, Dartmouth og nu Falmouth. Sydengland har budt på den ene hyggelige “mouth” efter den anden. Grønne bakker, borge, skæve huse, futtog, duftende delikatesser og engelske haver med blomster, der vælter ud over de nysselige stengærder. Her bor man ikke i hus, men cottage, man smører fuldfed clotted cream på sine scones, og den lokale pub hedder The Kings Arms, The Ship Inn, Prince of Wales og Wyke Smugglers.

I skrivende stund er der lunt og godt i kahytten på La Vie. Ungerne knurrer i køjerne, og vi har både cockpittelt på og tændt for oliefyret – for sådan et har båden skam også. Og det er tiltrængt, for lige nu blæser det op til en ordentlig pivert ude i Den Engelske Kanal. Dejligt at ligge her trygt og godt i Falmouth Marina med Vixen som nabo og Katja, der netop er kommet ind fra havet i tide, inden blæsten tager fat.

Og man skal ikke spøge med elementerne på disse kanter. Voldsom strøm og tidevand gør sejladserne til en halvkompliceret affære. Vi skal planlægge hver sejlads nøje for at runde pynterne, som kan være særligt bidske, på det mest rolige tidspunkt, som oftest er midt mellem høj og lavvande. Hvis man ikke passer på, kan turene blive rå, og derfor ligger vi nu pænt og venter på venligere vejr, så vi kan runde  Lands End, den sidste pynt her på sydkysten, som kan være særligt grim.

Vi er heldigvis blevet godt vant til blæst og bølger, så vores sejlture går fint. Vi har nu også haft dejligt vejr, vindstille, solskin og en lækker tur, hvor vi strøg af sted på næsten fladt vand med 7-8 knob langs de flotte bakkede landskaber. Men vi har også hakket os gennem bølgerne op mod vinden i timevis i regn og blæst. Vi sejler typisk mellem 40 og 60 sømil per tur, og der har været overraskende langt fra Portsmouth og herud til hjørnet.

Sofie og Valdemar er som regel nede i kahytten, hvor de ser film, læser eller leger og snacker. Snacks er en fuldstændig uundværlig del af sejlturene, de holder moralen og blodsukkeret oppe, hygger og får tiden til at gå. Der bliver gnasket lune crumpets med tandsmør (morgenmuffinlignende brød med praktiske sivehuller til smøret), madder, kiks, chokolader, bananer, æbler, vingummier, ymer, rosiner, druer, blåbær, kirsebær, chips, nødder og gulerødder. På turen hertil var vi kommet helt i bund med provianten, så ungerne åd en citron, og Valdemar stirrede sulten på de to løg i grøntsagsnettet, som var vores sidste spiselige ting, uden dog at bide til bolle.

Men nu har vi et kæmpe supermarked ved hånden, og der er atter gode sager i rummene, så vi er klar til afgang. Lige nu ser søndag bedst ud, men vi følger vejret tæt og er klar til at stævne ud til turen på de godt 140 sømil fra Falmouth til Milford Haven oppe i Wales. Heldigvis er Falmouth lige så engelsk og hobbitet som alle de andre ”mouther”, vi har besøgt, så ventetiden er fin. Dagen i dag har været en for os næsten normal hverdag. Vågne i køjen og konstatere, at det er forbistret koldt, at dynen er varm, og at det bedst kan betale sig at nappe en ekstra halv time på den anden side. Vågne igen, kravle ud af kahytten og sætte vand over til kaffe uden at vække de sovende børn. Finde morgenmad frem, sige godmorgen til det første søvnige væsen, der forsigtigt finder vej ud af sengen. Så det næste. Nu er klokken 09-00-10.00 stykker, men hvem hænger sig i detaljerne. Så sætter vi gang i skolen. Det ene barn går med det samme sukkerkold og kaster sig grædende på sengen, det andet indleder sin sædvanlige forhandling – ikke matematik i dag, hvad med bare at nappe en halv sides dansk? Eller nøjes med lidt læsning. Og må jeg få noget lækkert? Hvorfor ikke? Så et æble da?

En times tid senere har vi hakket os gennem skolen, vasket tøj, været i de dejlige brusebade, som vi nyder godt af i marinaen. Så frokost, så travetur ind til byen, dufte til de mange lækre madsteder med cornish pasties, scones, pies, fish and chips og andet mundgodt. Og selvfølgelige smage på noget af det. Shoppe lidt tøj, drikke eftermiddagsøl med Vixen, aftensmad, kaffe, skrive blog og så til køjs.

De næste dage kommer nok til at ligne de foregående med byture, et søfartsmuseum, måske en tur på kaffebar, måske noget fællesspisning, måske en tur på pub og se landskamp. Vi har ikke så travlt og nyder den sidste del af turen, alt hvad vi kan.