Fra barske Belfast til den hellige ø

Holy IslandVi ligger for anker på øen Arran ud for den meget lille og søvnige by Lochranza. Vandet er i øjeblikket blikstille, og kulissen er fænomenal med grønne bjerge, en lille slotsruin, græssende får og rådyr. Der er lidt fuglepip i luften og ellers fuldstændig stille. Godt nok har begge børn svært ved at sove og roterer i hver deres køje, men det er vores egen skyld, for vi har lige fortalt, at vi i morgen skal på ponytur ud i den skotske natur. Vi glæder os til ro på båden, for vi er lidt sløve i betrækket efter en festlig Sankt Hans på Vela i går aftes.

Skotland er fantastisk og var det fra første dag. Vi glædede os til at komme herop, men oplevelsen har overgået vores forventninger. Vi ankom til Arran for et par dage siden og lagde til ved en ankerbøje ud for byen Lamlash med flot udsigt over til Holy Island, som rent faktisk er en hellig ø. Her ligger i hvert fald et tibetansk kloster med ægte tibetanske munke, der trisser rundt i deres røde munkedragter mellem de vilde geder, får og heste på øen. Og så er naturen overvældende smuk.

I selve Lamlash mødte vi en hyggelig lille havneby med masser af leben på den lille hovedgade og i den lille marina. Der var ro-regatta med efterfølgende folkemusik og kædedans på havnen. På pubben spillede det lokale garagerock-band Cream, Hendrix, The Kinks og andet godt fra gamle dage, et ganske hyggeligt akkompagnement til den lokale whisky og de lokale øl. Øen har mange gode sager, og ud over øl og whisky, har vi også smagt cheddar, kiks, skinke, relish og brød, alt sammen produceret på Arran.

På samme havn mødte vi også mekanikeren Adam, da vores kære lille påhængsmotor fortsatte sin efterhånden lange lidelseshistorie med sammenbrud og brændstoflækage. Adam blev som den fjerde mekaniker sat på opgaven – at redde stakkels Brumle, som jeg har været tæt på at dumpe til havs. En ung fyr på Martinique, en enarmet bedstefar på Dominica og en ganske dyr og dårlig mekaniker på Isle of Wight, der for bare 14 dage siden brugte mange timer på motoren. I hvert fald ifølge regningen og altså uden at fikse motoren.

Det er ikke et alvorligt problem, at påhængsmotoren ikke virker, men den har det med at sætte ud, når man har mindst brug for det. Med ungerne alene af sted i vind og bølger, når hele familien har pakket udflugtstaskerne og er klar til tur i gummibåden, eller når vi skal hurtigt væk fra brændingen ved stranden. Det er efterhånden blevet sådan, at mit humør følger omdrejningstallet på det lille piskeris, og det har desværre været svingende. Men Adam har repareret veteranracerbiler hele sit liv og tog sig af det lille kræ med kirurgisk grundighed. Han skruede, snusede, brummede og kløede sig i skægget, og efter to dages behandling udviser Brumle nu tiltagende mod på tilværelsen.

Det har været fantastisk at lande i Skotland og en skarp kontrast til bylivet i Dublin og Belfast. Dublin var et fint bekendtskab med gensynsfest med de andre både, madmarked, museum, pubbesøg og shopping. Men det ligger i baghovederne, at vi snart skal hjem til København og masser af storby, og når naturen heroppe er så imponerende, vil vi hellere ud på landet. Derfor gik vi heller ikke helt til Belfast, men lagde os i Strangford Lough med Vixen og Leontina. Grønt og fint område, hvor vi nåede pubmiddag, irsk folkemusik og lang travetur i det grønne. Det ligger bare en times bustur fra Belfast, og vi snuppede en dag derinde og nåede et besøg på Titanicmuseet, der er placeret ud for den tørdok, hvor Titanic blev bygget. Derefter tog vi en guidet tur op til Falls Road-kvarteret for at se gaderne, hvor de årelange kampe mellem katolikker og protestanter – nationalister og unionister – har fundet sted. Der går stadig mure gennem kvarteret, og portene lukker stadig om aftenen. Selvom der er nogenlunde ro på konflikten lige nu, så ulmer vreden stadig i gaderne, og sporene fra de mange år med blodig nabokrig er meget tydelige. Vi skrev en hilsen på deres fredsmur og håber det bedste. Det gjorde indtryk på os alle sammen og står i skærende kontrast til den fredfyldte natur heroppe i Skotland.

I morgen står den på whiskydestilleri og altså pony. I overmorgen sejler vi op til den lille Crinan kanal. Det skulle være en meget fin tur, og vi planlægger at overnatte en nat eller to derinde. Vi vil gerne være hjemme i Danmark inden den 19. juli, hvor Sofie fylder år, men helst ikke før. Vi skal have det sidste ud af vores rejse og af Skotland, som har taget os med storm.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s